fortidensjelling.dk        danmarkskonger.dk        onlinephotos.dk                                                 

       Billeder og tekst fra mine rejser

          onlinephotos.dk
 
.

Mallorca

Østrig

Istanbul (Tyrkiet)

Bali

Kappadokien (Tyrkiet)

Borneo

Ephesos (Tyrkiet)

Alanya (Tyrkiet)

Krim (Ukraine)

Cypern

Sydøst-Thailand

Competa (Spanien)

Sri Lanka

Vietnam

Thailand

Sydamerika
Paraguay-Brasilien-Argentina

Chania (Kreta)

Malaysia

Mexico

Bulgarien

Kina

.

.

.


 

.

Rundrejse i Thailand 2008

.

Fra Grand Palace i Bangkok

.
.

.

.

En rundrejse i ”Smilets Land” 23.januar- 5.februar 2008

.

Rejsen startede fra Kastrup d.22.1. kl. 16.00 og kl. 8.00 lokal tid landede vi Bangkok.

Vores danske rejseleder og en lokal guide modtog os, og efter 1½ timers kørsel i Bangkoks tætte trafik, hvor vejene er placeret i flere niveauer, ankom vi til Hotel Rose Garden Resort. Et imponerende parkanlæg i en tropisk blomsterpark ved Chao Prayer floden.

Efter nogle timers hvil havde vi en kort sejltur på floden inden vi fik den første kulinariske oplevelse med små lækre retter som blev serveret med ris og krydret med en flot udsigt over floden.

Torsdag d.24.1.
Bangkok
: Wat Po og Wat Trimitr templerne

I dag oplever vi lidt af Bangkok som er landets eneste virkelige storby med over 10 millioner indbyggere, hvoraf 65 % er af kinesisk afstamning. Byen dækker over 1600 km2 på begge sider af Chao Prayer floden. I hele landet bor der anslået 64,630 millioner.  

Vi sejler i ”long tail,s” ( flot udsmykkede lange både) på floden, hvor der er en livlig trafik og båden gynger i kølvandet på rispramme, vandtaxier og fragtskibe. Fra vandet ses gyldne templer og noget af det store palads. Det er et ” Østens Venezia” at sejle ind i klongerne, byens mange kanaler, hvor husene er bygget på pæle, nogle meget simple af bambus andre af teaktræ med blomstrende haver som strækker sig ud i kanalen hvor varaner soler sig i vandkanten. Vi besøger byens største blomstermarked hvor fantastiske blomsterarrangementer kan købes til små og store ceremonier.  

Vi besøger Bangkoks ældste tempel Wat Po som desuden var landets første universitet. Det er et 3 hektar stort tempelområde hvor hele den nordlige side optages af et stort ”bot” tempel med en hvilende Buddha, en kæmpestor stukfigur belagt med bladguld, og hvor folk afleverer offergaver i en række skåle i hele buddhaens længde. I statuens kolossale fodsåler er Buddhas 108 egenskaber afbildede i perlemorsindlægning.  

Den store siddende guld Buddha i Wat Trimitr templet var næste store seværdighed. Buddhaen blev i tiden, da Ayutthaya var hovedstad, indkapslet i stuk, af en konge, for at redde den i krigen mod burmeserne. Den blev fundet ved et tilfælde i 1953, da man skulle flytte den fra et tempelområde til et andet. Kranen tabte den, stuklaget gik i stykker og afslørede statuen som er af massiv guld og vejer 5,5 tons. Den er meget yndefuld og danner model for mange efterligninger vi så rundt i landet.

Der er hundreder af templer i Bangkok og i enhver større by findes en eller flere.

Templerne fungerer som religiøse samlingssteder på samme måde som kristne kirker. Samtidig er de klostre. Halvfems procent af thailands befolkning er buddhister, en lille del i syd er muslimer og der nogle få kristne. Der er religionsfrihed. Kongen skal være buddhist. Munkevæsenet nyder stor anseelse og respekt i det thailandske samfund. Offentlige ansatte mænd kan få tre måneds betalt orlov hvor de kan gå i klostre og leve som munke.

Efter en god frokost kom vi tilbage til vores hotel Century Park. Eftermiddagen var til fri disposition. Vi lejede en taxa til et stort indkøbscenter. Køreturen i selv var en oplevelse. Der var nogle få kilometer men det tog næsten en time for chaufføren at sno sig gennem et mylder af knallerter, cykeltaxier og andre slags taxier med åben lad.

Til aftensmad nøjedes vi med en burger fra 7 Eleven og nød udsigten fra vores værelse på 9.etage

Fredag d.25.1 Grand Palace og Wat Phra Keo (Smaragdbuddhaens tempel)

Vi var klar til en ny udflugt hvor vi skulle have ”pænt tøj” på, lange bukser, nederdel og sko. Rundt omkring paladset var bygningerne og muren dekoreret med sorte sørgebånd da kong Bhumiphols 84 årige søster var død i december så derfor var landet stadig i sørgeperiode som varer 6 uger.

Vi havde set noget af paladset fra vores sejltur på Chao Phraya floden, men at komme indenfor de høje hvide mure var som en eventyrverden. Dette enorme kompleks består af 100 forskellige forgyldte bygninger og kolossale gudefigurer.

Det er vores lokale guide der viser os rundt da det ikke er tilladt for guider med udenlands baggrund.

Grand Palace blev påbegyndt i 1782, Bangkoks første år som hovedstad, af den første konge i Bangkok. Senere konger har hver sat deres præg. Det blev brugt som residens, men i dag bor kongefamilien i et palads i en anden del af byen som vi kører forbi senere. Kongefamilien er meget afholdt hvilken også ses af de portrætter som hænger overalt i byerne.

Den kongelige residens er bygget i victoriansk stil, men med buede thai tage. Kongernes aske opbevares i en gylden urne i residensens spiralsnoede midtertårn. Paladset bruges kun ved officielle lejligheder f.eks. når kongen på sin fantastiske sølvtrone modtager nye ambassadører i audiens.

Paladsets centrum er det kongelige tempel, Wat Phra Keo Templet, som står på en marmorforhøjning omgivet af en hærskare af gyldne elefanter og tempeldansere indlagte med farvet glas så de stråler i solen. Man tager skoene af og går indenfor i det prægtige tempel. ”Krystalbuddhaen” den kun 75 cm. høje Buddha sidder i en glasmontre på toppen af et 11 cm. højt forgyldt alter. Den lille Buddhafigur er udskåret af `en jadeblok. Den er udført i det 15.århundrede i Chiang Rai. Laoterne førte den til Vietnam hvor den blev i 200 år inden den blev ført til Bangkok.

Som en religiøs ceremoni iklæder kongen Krystalbuddhaen ny påklædning tre gange om året. I den varmeste tid bærer Buddhaen en gylden diamantbesat tunika, i regntiden en gylden kjortel og i den køligste tid en tung dragt af guld.

Senere besøger vi den største smykkebutik i Thailand. De arbejdsomme thaier sliber og former de flotteste smykker og mon ikke en beskeden dansker med folkepension skulle unde sig selv en 18 karat guldring med safir, efter at have set denne enorme overflod af guld og ædelstene i håb om at det arbejdende folk kan tjene så de kan have en rimelig levevis.

Om aftenen spiser vi på Shangri La hotellet som ligger med en flot udsigt over floden hvor der var en livlig trafik med flydende restauranter.

Lørdag d.26.1. Chiang Rai

Vi forlader Bangkok og flyver op til Chiang Rai. Flyveturen tager godt en time. Ved lufthavnen venter en bus og en ny lokalguide. Turen går ned til Kok-floden hvor vi stiger ombord i long tails både, med 6 i hver, og sejler op til bjergstammerne hvor Lahu folket bor. Bådene har nogle kraftige motorer, skyder en god fart og undviger klippeskærene. Efterhånden som vi kommer længere op ser vi bøfler, elefanter og en enkelt kobraslange. Efter en times sejlads går vi i land og bliver modtaget af kvinder og børn som udbyder deres håndarbejde (vævede tasker, punge og etuier) alt sammen meget farvestrålende.

Lahu folket bor i bambushytter med f.eks. forældre og fire børn. Hytten vi blev inviteret op i havde et fællesrum med kogeplads på gulvet. Alt køkkengrejet og deres tøj hang rundt ved taget. Man spiste og sov på gulvet dog var der to soverum. I fællesrummet var der fjernsyn. Trappen op til hytten og platformen indtil hytten var også lavet af bambusgrene. Mændene går på jagt og dyrker ris og har et mindre hushold som grise, gæs og en enkelt ko. Børnene undervises på stedet af en lokal lærer.

Vi sejler lidt længere ned af floden og får en velsmagende suppe, kødretter, ris og frugt på et lokalt spisested som også lejer hytter ud til turister. Vi går over en hængebro og kommer til en anden lille landsby. Her er der mere jord til at dyrke ris. Vi møder forslidte kvinder med en sæk ris på ryggen. Det gør indtryk at der er så mange småbørn. Mange af de unge piger bar et spædbarn på ryggen. `En af de unge mødre var blind og ville også gerne sælge sine syede og vævede ting.

Sidst på eftermiddagen nåede vi ned til vores flotte hotel Dusit Island Resort ved floden Mae Kok.

Om aftenen bliver vi i cykeltaxier transporteret til en restaurant med dejlig thai mad.

Søndag d.27.1. Den Gyldne Trekant.  

Den gyldne trekant

Turen starter fra hotellet kl.8.00 hvor alle står stille med håndfladerne mod hinanden og lytter til nationalsangen.

Vores første stop er Lannarigets gamle tempelby Chiang Saen med udsigt til den nærliggende grænse mod Laos.

Vi når til Thailands nordligste by, Mae Sai, og besøger opiummuseet og får et indblik i dette erhverv gennem tiderne og hvordan opium udskæres af valmuen til fremstilling af morfin, heroin og andre halvsyntetiske stoffer. Valmuerne dyrkes i bjergegnene i ”Den Gyldne Trekant” især i Burma som er blandt verdenens største producenter af opium. Stoffet smugles ind gennem Thailand. Narkohandlen er et alvorligt problem og Thailand har en af verdenens strengeste straffelove på området. Landet gør en stor indsats for at forebygge indtagelse af stoffer og hjælpe afhængige ud af misbruget, som især er stort blandt minoritetsgrupper. I gaden ser vi en plakat med billede af kongen hvor han opfordrer til at alle i fællesskab skal gøre en indsats for at udrydde narkoen.

Vi sejler på den mægtige Mekong- flod, hvor vi har Burma (Myanmar) og Laos på hver side. Der er udsigt til de høje bjerge og frodige skrænter ned til floden. Vi gør et kort ophold ovre i Laos hvor vi dog kun oplever et stort marked hvor der sælges alverdens kopivarer af tøj, spiritus, cigaretter og smykker.

Mekong-floden er mellem 4300-4600 km. lang. Den udspringer i Tibet og går gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Cambodia, Vietnam og udmunder i Det Sydkinesiske Hav.

Tilbage i Thailand spiser vi frokost på en højtliggende restaurant hvor der et flot skue over landene. ”The Golden Triangel” er en seværdighed med flotte porte, Buddhaer i kæmpestørrelse og de mange mennesker. Børnene er stillet til skue i deres farvestrålende påklædning for at synge og blive fotograferet.

.

.

.

Mandag d.28.1 Børnehjemmet Ban Chivit Mai og håndarbejdsbyen Chiang Mai.

Chiang Mai er Thailands næststørste by med 250.000 indbyggere og ligger 700 km. nord for Bangkok. Byen er kendt for sit smukke kunsthåndværk.

Inden vi forlader Chiang Rai besøger vi børnehjemmet Ban Civit Mai som oversættes til ”home for a new life”. For første gang i lang tid skyller regnen ned.

De fleste af børnene skal i skole så vi ankommer tidligt og der står en stor flok på trappen og synger for os.

Et svensk ægtepar startede i 1989 børnearbejdet i Thailand som drives for private midler. Der er flere hjem her i det nordlige Thailand. I Bangkok arbejder organisationen i slumkvartererne og driver et dagcenter for unge med handicap og sociale problemer.

I dag har vores guide ure med til de store børn som de har ønsket sig

Her på børnehjemmet bor der omkring 60 børn som kommer fra landsbyerne i det nordlige Thailand. Børnene er alle forældreløse, nogle er fundne i bjergene eller er afleverede af pårørende. De fleste er fra bjergstammen Karen Folket. De er fra 6- 18 år og kan have hjemmet som base indtil de har arbejde eller uddannelse. Efter at skolebussen er kørt er der nogle unge piger tilbage som fletter blomster, laver lykønskningskort eller forskelligt håndarbejde som de sælger i deres butik. Desuden driver de et bageri et andet sted i byen. De bor typisk 4 på hvert værelse. Værelserne er meget små og deres ejendele som tøj, toiletartikler og senge med deres bamser og dukker fylder rummet. Toiletter og baderum er med cementgulve og stålvaske. Der hænger billeder af det thailandske og svenske kongepar i fællesstuen. Desuden har de en stor sal til musikinstrumenter og forskellige aktiviteter.

Dette var de sidste indtryk fra Chiang Rai og de fattige bjergstammers liv. Den største forkælelse oplevede vi på hotellet hvor måltiderne var eksotiske og med mange valgmuligheder. Pigerne har gjort det til en kunst at udskære frugter og grønt til figurer og blomster til pyntning af gæsternes mad.

Strækningen gennem smukke bjerge til Chiang Mai, hvor regnen tog noget af udsigten, tog dobbelt så lang tid som beregnet da vejene var meget fedtede p.g.a. olie fra bilerne. Flere steder var der redningsarbejde til bilister som var væltede eller skredet ud over skrænterne.

Vi gjorde ophold ved det hvide tempel Wat Ron Khun, et kæmpe anlæg hvor alle bygninger var kridhvide og dekoreret med glasstykker.

Vi stoppede ved en risfabrik hvor vi så afskalningen af risene, som derefter kom i sække. Thailand har verdens bedste kvalitet af ris, og er den største eksportør af ris.

Herefter kommer sukker. I 1991 voksede der ris på ½ af Thailands marker. I dag er der kommet andre afgrøder. Vi så mange der plantede ris og senere så vi marker med tapioca, en planter hvoraf der laves nudler.

Da vi kommer til Chiang Mai besøger vi en teaktræsfabrik hvor arbejderne lavede de flotteste udskæringer til møbler og figurer. Her kan købes de fineste møbler til terrassen, som man ikke selv skal slæbe hjem på traileren, men man kan få dem sendt uden omkostninger. Nogle nøjes med at købe et par små elefanter. I samme område lå silkefabrikken hvor vi så larverne, kokonerne og hvordan silken blev trukket ud.

Sidst på eftermiddagen kommer vi til et afsidesliggende område hvor vi besøger en stamme der kaldes Padong Folket. Denne er en gren af Karen Folket, som kommer fra Burma, hvor de har kæmpet for deres selvstændighed siden Burma fik selvstændighed i 1948 efter at have været engelsk koloni. De er forfulgte i Burma også fordi 30-40 % er kristne. Dette er en flygtningelejr hvor de er delvis isolerede fra omverdenen (må færdes i landsbyen). Kvindernes særpræg er deres lange halse. Pigerne får fra de er 4-5 år ringe om halsen som gradvis øges. Ringene som i virkeligheden er en spiral af messing gøres gradvis længere og smallere. Halsmusklen trækkes lang og musklerne på skuldrene presses nedad. Ingen vidste rigtig hvorfor disse kvinder pryder sig med ringe også på arme og ben. Ifølge en legende var moderen til denne stamme en drage med en meget smuk hals. Nogle mener at traditionen er opstået for at beskytte kvinderne mod tigeroverfald. Kvinden med den længste hals havde en spiral på omkring 15 cm. De var smukke kvinder med en flot holdning men en meget begrænset bevægelsesfrihed. De beskæftigede sig med vævning, syning og sad til skue for turisterne. Selvom de boede i bambushytter som de andre bjergstammer vi besøgte var børnene rene og fine i tøjet. Der var en stille værdighed over det de var optaget af.

Om aftenen får vi på en restaurant et nordthailandsk måltid, Kanthoke, Gæsterne sidder på gulvet på puder og får serveret små måltider i skåle mens de bliver underholdt af nordthailandske dansere.

Tirsdag d. 29.1 Elefantlejr

Vi starter fra hotellet kl. 6.00 og har en times kørsel op til elefantlejren. Vejret er kølig og diset men da vi kommer frem kan vi skimte solen ned over floden med bjergene i baggrunden. Så er det ellers op i stolen på ryggen af elefanten og stille og roligt går det ned tværs over floden og ind i skoven i en lang række. Hvis elefanten bliver for doven rækker den snablen op får at blive fodret med de bananklasser og bundter af sukkerrør vi har med. Det var et smukt syn ind over floden og lejren hvor der lever 60 elefanter. Derefter laver de en opvisning hvor de viser hvad de kan trænes til, som at spille fodbold, stable tømmer, jonglere rundt med deres førere og mestre en malepensel.

Derefter går turen stille og rolig på tømmerflåder ned ad floden. Uden motorstøj nyder vi stilheden og lydene fra skoven.

Efter frokost besøger vi et gartneri med Thailands nationalblomst orkideen. Her findes vel næsten alle de 1000 arter som vokser overalt på træerne ude i naturen. Her er de bare ordnede efter farver os sorter som giver et enorm farveskala.

Eftermiddagen nydes ved hotellets pool på dette flotte hotel Chiang Mai Plaza hvor der tilbydes forskellige former for wellnes.

Onsdag d.30.1. Kanchanaburi. River Kwai

Vi flyver tilbage til Bangkok og begiver os mod River Kwai på den nye firesporede motorvej som åbnede i oktober. Vi kører igennem et frodigt landskab med sukkerrør, bananpalmer og tapioca, en plante der bruges til nudler og stivelse i grisefoder. Vi ser også en del damme hvor der opdrættes rejer.

Kanshanaburi ligger120 km nordvest for Bangkok ikke langt fra grænsen til Burma

Ved frokosttid er vi fremme ved River Kwai broen hvor vi nyder maden på en tømmerflåde med udsigt til broen og bjerglandskabet.

Vi går en tur over den 300 m lange bro, hvor de midterste to brofag er erstatning for de tre på den oprindelige som blev bombet af de allierede i slutningen af 2. verdenskrig. Der var egentlig to broer en af træ og en af jern. Broen som er kendt fra filmen af samme navn, ligger et helt andet sted.

Den historiske virkelighed er at Japanerne, efter at have besat dele af Kina i 1937 indtog Vietnam i 1941 og Malaysia. I 1942 kæmpede de mod englænderne i Burma og skulle bruge en mere sikker vej, til at fragte soldater og ammunition, end den sårbare søvej mellem Rangoon og Singapore. Målet var at angribe Indien.

Japanerne ville bygge en jernbane gennem den tætte jungle, gennem bjerge og over Kwai floden. Banen skulle gå fra Ban Pong nær Bangkok til Thanbyuzayat i Burma. 303 km i Thailand og 112 km. i Burma.

Til dette arbejde brugte de 60.000 engelske, amerikanske, australske og hollandske krigsfanger og mere end 200.000 asiater. Strækningen skulle gøres færdig på 21 måneder. Det efterfølgende besøg på én kirkegård med grave over 1700 hollandske krigsfanger gør et stort indtryk. Nogle døde af sygdomme og underernæring andre under det farlige arbejde.

Vi kommer til River Kwai Village, hvor floden løber lige neden for vores balkon, og skal bo her de næste 2 nætter.

Torsdag d.31.1. Besøg på en landsbyskole. Sejltur på floden og Hellfire Pass mindesmærket.

Skolen ligger i en landsby, Sai Yok, 60 km. fra Kanchanaburi. Uden for skolen er der boder hvor børnene kan få deres morgenmad. De fleste er i ens grønne T-shirts, som er deres skoleuniform, ellers er de barfodede i sandaler. Vores guide har sokker med til dem. Der er 100 børn fra 6- 13 år. De går her i 6 år og derefter kan de gå videre til universitet som svarer til vores gymnasier. Der er skolepligt i Thailand, men mange børn forsømmer når de skal arbejde.

Morgensang og gymnastik foregår udendørs. I klasseværelset for de små foregår undervisningen siddende på gulvet. Børnene lærer at opføre sig høflig og hvordan man hilser på fremmede. I de stores klasseværelser er der stole, borde og computere.

Børnene virker til at være glade og flittige. De skal holde skolens udendørs områder og toiletterne.

Derefter sejler vi en times tid på tømmerflåden som afgår fra hotellet og glider stille og afslappende ned af den rolige flod hvor vi kan sidde med fødderne i vandet.

Hellfire Pass er et museum som viser og fortæller om de forhold de 60.000 allierede krigsfanger arbejde under. 12.399 af dem der arbejdede her i området døde af malaria, dysenteri eller underernæring. Foruden døde ca.90.000 asiater. Der vises at deres risration og suppe, som de fik 2 gange om dagen, svarer til ca.600 kalorier. Arbejdet var manuelt med træfældning og gravning. Dog brugtes der trykboremaskine og ammunition for at sprænge klippen som jernbanen skulle igennem. I dag er der anlagt stier og trappen til bunden af passet. Dengang måtte de klatre eller blive hejst derned.

Vi kommer ned i kløften og ser også her mindesmærker over omkomne. Der er rester af banen og ellers er der en bred gangsti gennem kløften.

Denne bevarelse og oprettelse af mindestedet er blevet til efter inspiration af en australsk læge,Tom Morris. Han var en af de tusinder af krigsfanger som arbejdede på jernbanen. Han kom i krigen som 17-årig og gjorde tjeneste i Singapore men da denne faldt, blev hans skæbne 3 års arbejde ved ”Dødens Jernbane”.

14 år senere vendte han tilbage for at lokalisere Hell Fire Pass og den omkring liggende jungle. Mindeområdet er blevet opført og indviet i flere etaper med støtte fra den australske regering. Museet åbnede officielt 25.april 1998 og har omkring 80.000 besøgende hvert år.

I Nam Tok spiser vi vores medbragte mad og venter på toget. Turen på ”Dødens Jernbane” strækker sig over ca.40 km. med flot udsigt til bjerge og ned over floden. Vi kører over flere broer bl.a. en træbro hvor toget hænger helt ude på en klippeside med floden nedenunder. Det er et ældgammelt tog hvor motorstøjen er enorm, alle vinduerne er åbne så det blæser dejligt. Toget bliver også brugt som lokalt transportmiddel så der er skolebørn og kvinder med deres salgsartikler med.

Vi nyder et par timer ved poolen inden solen går ned og spiser en dejlig middag på restaurantens terrasse.

Fredag 1.2. Jeath Museet, Krigskirkegården, Det flydende marked i Damnern Saduak Hua Hin

Vi starter tidligt da vi i dag har mad med til munkene som hver morgen ved 7 tiden går på vejene for at samle mad. At give mad til munkene er for en buddhist med til at forbedre tilværelsen i deres næste liv. Vi så det som en god gerning da den mad der bliver tilovers uddeles til de fattige. Munkene var unge drenge som måske var kommet i kloster p.g.a fattigdom eller fordi religionen anser det for almindeligt at alle mænd tilbringer 3 måneder i et kloster.

Derefter så vi Jeath Museet som er en kopi af de barakker som krigsfangerne boede i. Det var en bambushytte med en samling af fotografier af fanger og deres arbejde ved broen og jernbanen selvom japanerne forbød fangerne at tage billeder. Der er også personlige breve som fangerne har skrevet til deres slægtninge. Der er forskellige våben samt en stor bombe som blev kastet af de allierede for at ødelægge broen.

Mere end 16.000 allierede og 100.000 asiater døde under arbejdet med dødens jernbane i Thailand og Burma. Udenfor er der en mindesten for asiater. Gravsteder for nogle af de allierede ser vi på krigskirkegården, Donrak, hvor der findes 6.982 grave over englændere, amerikanere, australier og to danskere, Der er mange unge i 20-års alderen. Det var de lig, der blev fundet og identificeret efter krigens afslutning.

Gravene bliver passet med kønne blomster og smukke græsplæner.

På vejen til Hua Hin gør vi ophold og sejler ad kanalerne til ”det flydende marked”. Fra bådene sælges frugt og grønt. Inde ved skrænten og i de bagved liggende gader kan købes alt fra ure, smykker, tasker, figurer i sten og træ. Også de flotteste ting af silkestoffer. På markederne kan man næsten altid få prisen reduceret med 50 %. Vi havde besøgt flere, men dette var dog det mest spændende også fordi handelen nogle steder foregik fra bådene.

Vi ankommer til det flotte Dusit hotel ude ved bugten og får flot middag med bl.a andebryst. Denne restaurant ligger med udsigt til pool og havet med en luftig brise selvom temperaturen er over 30 grader. Her skal vi bo de næste 3 nætter inden turen går tilbage til Danmark eller for nogle som bliver en uge ekstra.

Vi er med cykeltaxi rundt i byen og får vist hvor skrædderen og optikeren bor.

Lørdag og søndag d.2.2 og 3.2.

Vi har brugt weekenden til afslapning, samt for nogle at få taget mål og været inde at prøve tøj.

Søndag aften er der afskedsmiddag og vi får kokosmælksuppe serveret i en udhulet kokosnød, pyntet med blomster skåret af gulerod, samt mange andre eksotiske retter.

Det bliver vist svært at vende hjem til en almindelig hverdag efter al denne forkælelse.

Mandag 4.2. Afrejsedag

Vi kører fra Hua Hin kl.17 efter at skrædderen har været med vores nye tøj. Vi har 5 timers køretur til Bangkok, 12 timers flyrejse og tog rejse fra Kastrup og vi lander tidligt om morgenen efter en behagelig tur med Thai Air .

.


Chao Prayer Floden


Indsejling til Klongerne


Klongerne


Klongerne

 


Den hvilende Buddha

 


Den siddende guld Buddha..

 


Grand Palace

 


Grand Palace

 


Grand Palace

 


Kok Floden

 


Lahu folket

 


Lahu folket

 

 


Lahu folket

 

 


Chiang Saen

 

 

 

 


Mekong floden

 

 

 


Mekong floden

 

 

 


Børnehjemmet Ban Chivit Mai

 

 

 


Børnehjemmet Ban Chivit Mai

 

 

 


Tempel Wat Ron Khun

 

 

 


Teaktræsfabrik

 

 

 


Teaktræsfabrik

 

 

 


De langhalsede kvinder

 

 


De langhalsede kvinder


Tur på elefant


Tur på elefant


Broen over floden Kwai


Broen over floden Kwai


Skole


Morgensang og flaghejsning


Sejltur på River Kwai


Hellfire Pass


Dødens Jernbane


Munke


Krigskirkegård


Det flydende marked


Det flydende marked


Cykeltaxi


Kokosmælksuppe

 

  www.onlinephotos.dk     Erik Lynge Stenager     Privacy ©  2017-21